Elsebeth Dreisig, Lyrisk sopran.

Elsebeth Dreisig er uddannet ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra hun tog diplomeksamen i 1994 med professor Kirsten Buhl Møller som lærer.

Derudover har Elsebeth studeret hos Ileana Cotrubas, Ingrid Bjoner, Mikael Eliasen og Maria Cleva.

I sin studietid var Elsebeth blandt den lille gruppe sangere, der tog initiativ til opførelse af en række Mozart-operaer og som undervejs stiftede Det unge Operacompagnie (DUO).

I dette regi har Elsebeth sunget Despina i Cosi fan Tutte, Susanna i Figaros Bryllup, Pamina i Tryllefløjten og Zerlina i Don Juan. Alle operaer af Mozart.

På Den Jyske Opera (The Danish National Opera) har Elsebeth haft succes i en række roller:

Ann Truelove i Stravinskys opera Lastens vej, Pamina i Mozarts Tryllefløjten og Zerlina i Mozarts Don Juan. Katarina i uropførelse af Lars Klits Anatomisk opera, Michaëla i Bizets Carmen,

Aase i Heises Drot og Marsk, Eliza i My Fair Lady af Loewe, 1. niece i Brittens Peter Grimes, Leonora i Carl Nielsens Maskarade, Lauretta i Pucinnis Gianni Schicchi, Hanna Glawari i Lehars Den Glade Enke, Antonia i Offenbachs Hoffmanns Eventyr, Nannetta i Verdis Falstaff , Violetta i uddrag fra La Traviata i forestillingen OperaGalla, senere lavede Den Jyske Opera hele La traviata, hvor Elsebeth sang Violetta, Mimi i Puccinis La Boheme, Nedda i Leoncavallos Pagliacci,  Ännchen i Webers Jægerbruden, Gabi White i Niels Marthinsens helaftensopera Skriftestolen – som vandt en Reumert som Årets Opera i 2006, La Contessa i Mozarts Figaros Bryllup og Donna Elvira i Mozarts Don Juan.

Se endvidere omtale om senere partier i dette CV…

I oktober 1998 sang Elsebeth med succes Pamina i Mozarts Tryllefløjten på Det kongelige Teater med kun én dags varsel.

Elsebeth har desuden været tilknyttet Musikteatret Undergrunden, hvor hun blandt andet har sunget Hans i Humperdincks Hans og Grete og Frk. Thomsen i John Frandsens opera Amalie. Hos Undergrunden har Elsebeth også turneret med flere dukkeoperaer.

I august 1997 sang Elsebeth Guvernanten i Benjamin Brittens opera Skruen Strammes på Århus Sommeropera og samme sted sang Elsebeth Servila i Mozarts Titus i 1998.

Elsebeth har medvirket i en række nye operaer og herunder i uropførelser af for eksempel Erik Højsgårds Don Juan vender hjem fra krigen, Wayne Siegels Livstegn og Svend Rastrup Andersens Gadeoperaer, Årstiderne, der blandt andet opførtes ved Rundetårn i København og på Roskildefestivalen 1998. Elsebeth sang rollen som den polske pige Kowalski i Andy Papes og Erik Clausens opera Houdini Den Store.

Elsebeth er endvidere en ofte benyttet koncert- og oratoriesolist og har blandt andeblandt andet medvirket ved flere koncerter med Radioens Underholdningsorkester og alle landets landsdelsorkestre.

Elsebeth medvirker på CD-indspilning med C. E. F. Weyses Sovedrikken i rollen som Rose med Radioens Underholdningsorkester og Giordano Bellincampi som dirigent.

Elsebeth har i 2005 indspillet en jule-CD  Men det skete i de dage med traditionelle julesalmer og sange og et par ukendte sange. Det er med organisten Henrik Metz – Se mere på CD-linket her på hjemmesiden. Se også dér omtale om Elsebeths CD indspilning: La Speranza, som er en live-indspilning fra Christians Kirke i maj 2013.

I marts 1999 modtog Elsebeth æreslegatet fra Dansk solistforbund af 1921.

I august 2003 var Elsebeth stand-in for Angela Gheorghiu, da hun og Roberto Alagna skulle synge hhv. Mimi og Rodolfo i La Boheme på Den Jyske Opera. Angela Gheorghiu kunne først ankomme til generalprøven, så Elsebeth sang Mimi ved flere sceneprøver med Roberto Alagna.

Elsebeth debuterede for alvor på Det Kongelige Teater i august 2004 i Puccinis opera La Boheme i partiet Musetta. Et parti der gav Elsebeth stor personlig succes. I sæsonen 2007/2008 var Elsebeth igen gæst på Det Kongelige Teater. Her sang Elsebeth 3 partier, nemlig Antonia i Offenbachs Hoffmanns Eventyr, Musetta i Puccinis La Bohème og Hanna Glawari i Lehars Den Glade Enke.

I sæson 2008/2009 vendte Elsebeth så med glæde tilbage til Den Jyske Opera, hvor Elsebeth sang 1. Dame i Mozarts udødelige opera Tryllefløjten. I samme sæson sang Elsebeth Adina i Donizettis skønne og morsomme opera Elskovsdrikken.

I 2007 sang Elsebeth Marceline i Beethovens Fidelio ved Den Jyske Operas sommerforestilling. Derefter turnérede Elsebeth landet rundt med DogmeOpera (www.dogmeopera.dk), en operacollage, med tenoren Jan Lund og pianisten Thomas Rischel.

I marts 2009 kunne Elsebeth igen opleves på Det Kongelige Teater, Operaen, som den onde enkedronning i Bo Holtens nykomponerede opera: Livlægens Besøg. En opera der er skrevet over P. O. Enquists roman af samme navn. Operaen vandt en Reumert som Årets Opera.

I oktober 2009 gik Elsebeths store drøm så i opfyldelse, da hun fik lov til at debutere i rollen som Violetta i Verdis opera La Traviata. Det var Den Jyske Opera, der gav Elsebeth den opgave. –

Elsebeth høstede meget store anmelderroser for den præstation. Foråret 2010 turnerede Elsebeth landet rundt, også med Den Jyske Opera, i rollen som prinsessen Ilia fra Mozarts smukke opera Idomeneo.

I august 2010 kunne Elsebeth opleves som ”danserinden”/sangerinden Jullietta i Korngolds opera Die Tote Stadt på Den Jyske Opera. En forestilling, der fik helt fantastiske anmeldelser. Ikke mindst på grund af scenograf og instruktør Mikael Melbys flotte arbejde. Forestillingen vandt en Reumert som Årets Opera.

Den 3. december 2010 debuterede Elsebeth så i partiet som Cio-Cio-San (Butterfly) i Puccinis meget rørende opera af samme navn Butterfly. Det var Malmö Opera, der gav Elsebeth den udfordring. En udfordring, som Elsebeth levede fuldt op til hvad angår både anmeldere og publikums begejstring.

– Ja, så meget, at hun blev inviteret tilbage og sang rollen igen i efteråret 2011.

I foråret 2012, sang Elsebeth Donna Elvira i Mozarts opera Don Juan på Den Jyske Opera. Også i det parti blev Elsebeth rost af anmelderne.

I maj 2012 sang Elsebeth med i Lars Klits meget omdiskuteret opera Angelo. For første gang skule Elsebeth synge et parti, der skulle forestille en kvinde, der var meget ældre en hende selv. Det var ikke nemt at forvandle Elsebeth, men det lykkedes og pressen var enig om, at hun var rørende som moderen til den dræbte Angelo.

Sommeren 2012 blev tilbragt i Århus. Elsebeth rolledebuterede som Fiordiligi i Mozarts Opera Cosi Fan Tutte. En forestilling, der fik en ny oversættelse i denne opsættelse af Lars Henriksen. Den var meget moderne og blev en stor succes. Der var premiere den 24. august i det skønne Helsingør Teater i Den Gamle By i Århus. Forestillingen var en samproduktion med Den Fynske Opera og spillede dér i september 2012.

Elsebeth blev i Århus i sommeren 2012 og havde prøver på Mozarts Figaros Bryllup, hvor hun skulle synge La Contessa. Det var Den Jyske Opera, der genopsatte denne smukke forestilling med kostumer af Lars Andersen. Der var premiere i Odense den 9. oktober 2012 og hun var på turné rundt i Danmark til den 4. december, hvor der var forestilling på Gl. Scene på Det Kgl. Teater.

Desuden sang Elsebeth Nytårs Koncerter med Århus Symfoniorkester i januar 2008 – og med Sjællands Symfoniorkester i 2009 og med Sønderjyllands Symfoniorkester i 2010 og i 2013 ydermere som konferencier.

I januar i 2014 sang Elsebeth Nytårskoncerter med Odense Symfoniorkester.

I 2015 og 2017 sang Elsebeth Nytårskoncerter med Storstrøms Symfoniorkester hvor hun også var konferencier. Ved den sidste i 2017, var det med Magnus Fryklund som dirigent.

Hele året turnerer Elsebeth landet rundt med operacollagen DogmeOpera, sammen med tenoren Jan Lund og pianisten Thomas Rischel i To mand frem for en Diva – en perle af en forestilling, som har høstet mange anmelderroser.

Læs om DogmeOpera på www.dogmeopera.dk

Se også på Elsebeth Dreisig og Jan Lunds nye samarbejde ”Duetten på Pletten”: www.duettenpåpletten.dk

Her tilbyder Elsebeth Dreisig og Jan Lund mange forskellige former for underholdning.

Elsebeth har modtaget mange legater i sin karriere, bl.a. kan nævnes Æreslegatet fra Dansk Solistforbund 1921 og i 2012 Ellen Gilberg og Eyvind Islandys rejselegat.

I maj 2013 indspillede Elsebeth en live-CD i Christians Kirke på Christianshavn. Elsebeth havde inviteret til koncert med Henrik Metz ved flyglet og Tonny Landy som konferencier og tenor-kollega. Det blev en stor succes og med en flot og meget velsunget CD med en propfyldt kirke, som resultat. CD’en indeholder de fleste af de store italienske belcanto arier, som man som lyrisk sopran kan synge. CD’en hedder ”La Speranza”, som betyder Håbet – og håb er netop det, der betegner den råde tråd i mange af operahistoriens kvindeskæbner. CD’en kan købes gennem Elsebeths hjemmeside: www.elsebethdreisig.dk

Sommeren 2013 tilbragte Elsebeth på Opera Hedeland, hvor Elsebeth med et par timers varsel i prøveperioden, sprang ind for en sygemeldt sopran. Det v ar Puccinic opera Butterfly. Forestillingerne blev kæmpe succeer – ikke mindst p.g.a. Elsebeths præstation, hvor alle anmeldere i alle de store danske og svenske aviser var enige om at fremhæve Elsebeths ”helt perfekte” Butterfly (Cho-Cho-San).

Efter den succes blev Elsebeth headhuntet af GuidOpera (www.guidopera.com), som er en kammeropera under kunstnerisk ledelse af Guido Paevatalu, til at synge netop Butterfly i en forestilling, der under Det Kongelige Teater, har turneeret hele Danmark rundt siden oktober 2013. Også her er Elsebeth blevet meget rost for sin fortolkning af Butterfly – både scenisk og ikke mindst vokalt.

I 2014 var Elsebeth på Fyn på Den Fynske Opera (www.denfynskeopera.dk), hvor Elsebeth havde en central rolle i Niels Marthinsen og Eva Littauers store opera Dr. Jekylls Advokat. Der var premiere den 14. Marts og forestillingen blev en stor succes.

Elsebeth har siden 2013 været i dommerpanelet i sangkonkurrencen ”Unge sangere”, som hvert år finder sted i Ikast i ugen op mod Påske. Unge sangere har en en unik mulighed for at prøve kræfter med konkurrenceformen under meget ”familiære” -former idet der er en fantastiks ”rolig” stemning, hvor ingen bliver stemt hjem, selvom det er en konkurrence. www.ungesangere.dk

Siden sommeren 2014 har Elsebeth deltaget Musikfestivallen FAN – Festival alta Val Nervia – med Pustrejser, http://pustrejser.dk/rejser-til-italien/klassisk-musikfestival/

I år, 2017, er det som ”Mesterlærer” Elsebeth rejser til Italien. Elsebeth vil sammen med tenor Jan Lund og instruktør mm. Mikael Melbye afholder en Masterclass for unge sangere, der er godt på vej.

I marts 2015 deltog Elsebeth i Malko-konkurrencen, som er en konkurrence for dirigenter i København. Elsebeth skulle i 2. runde synge Mimi’s arie fra Puccinis opera La Boheme for alle dirigenterne og følge den enkelte dirigents måde at fortolke arien på. Det er ikke alle sopraner der er så omstillingsparate til at kunne gøre det.

I efteråret 2015 sang Elsebeth rollen som Nella i Puccinis eneste operakomedie Gianni Schicchi. Det var Undergrunden i Værløse, der først tilbød Elsebeth den rolle.

Senere, skulle Det Kgl. Teater Operaen også sætte Gianni Schicchi op og de tilbød også Elsebeth rollen som Nella – et sjovt tilfælde, at lave den samme rolle på to forskellige opera’er. To helt forskellige opsætninger. Heldigvis begge på originalsproget italiensk.

Der var også forestillinger i 2016.

Derefter fik Elsebeth sin 4. Butterfly-produktion, nemlig på Den Jyske Opera.

I januar 2016 fik Elsebeth de bedste anmeldelser og roser nogen dansk sangerinde har fået for den rolle. Således var det en fantastik succes for hende, at synge Cio-Cio-San på turné i hele Danmark med Den Jyske Opera.

I 2015 kastede Elsebeth sig ud i nye udfordringer, idet hun blev opfordret til at blive operaguide i Verona i Italien. Således har Elsebeth rejst med bl.a. Best Travel og er blevet en meget populær operaguide. Nu er området udviet til også at omfatte Budapest, hvortil Elsebeth rejser med en gruppe i marts 2017. I sommeren 2017 går turen atter til Verona med to grupper.

Følg med på Elsebeth hjemmeside: www.elsebethdreisig.dk