Begravelse bisættelse
Musik kan sige det, ord ikke kan
Mit navn er Elsebeth Dreisig, og jeg har i mange år haft den store glæde at stå på operascener i både Danmark og udlandet.
Jeg tilbyder nu også at synge ved begravelser og bisættelser og gør det altid med stor respekt og indlevelse
Repertoiret tilpasses altid jeres ønsker – det kan være alt fra klassiske salmer til en særlig sang, der havde betydning for den afdøde eller for jer som pårørende. Det vigtigste for mig er, at sangen rammer noget ægte og bidrager til en smuk og personlig afsked.
Jeg ved, at det er en sårbar tid, og jeg lægger vægt på at være nærværende og fleksibel i samarbejdet – hvad enten det er med præsten, bedemanden eller jer som familie. I kan trygt overlade musikken til mig, så I kan fokusere på alt det andet.
Repertoire til begravelser og bisættelser
Har I særlige ønsker til repertoire, hjælper jeg gerne med at finde sange, der afspejler den afdødes liv og personlighed. Jeg har erfaring med både klassisk, kirkeligt og mere moderne repertoire – alt fremføres med respekt og nærvær.
Begravelse/Bisættelse
Musik kan sige det ord ikke kan. Lad mig skabe en smuk og mindeværdig afsked for en af dine kære
